Forarbejdning og varmebehandling af økologiske proteinafgrøder

Forarbejdning og varmebehandling af økologiske proteinafgrøder
/TD>
Projektansvarlig

Indkøbt proteinfoder er dyrt og prisen på sojaprotein er nærmest eksploderet i 2012. Der er derfor en stor interesse for at kunne øge selvforsyningsgraden med og kvaliteten af hjemmedyrket proteinfoder. For de økologiske producenter er hestebønner, lupiner og ærter de væsentligste, men raps, hør og hamp kan på sigt blive potentielle proteinkilder. Formålet med projektet er:

  • At optimere varmebehandlingsprocessen med henblik på temperatur, vandindhold og forarbejdningsgrad af danskdyrkede proteinafgrøder.
  • At undersøge hvordan de hårde frø som hestebønner og lupiner bedst kan forarbejdes (valses/formales) efter varmebehandling med en gårdtoaster.
  • At undersøge om foderværdi og proteinkvalitet i alternative økologiske proteinafgrøder (raps, hamp, hør) kan forbedres ved hjælp af varmebehandling.
  • At undersøge hvorvidt foderets holdbarhed er påvirket af en varmebehandling..
  • At lave økonomiske beregninger vedr. processen og effekten, samt en prisfølsomhedsanalyse i forhold til prisen på økologisk og konventionel soja.

 

Projektet forventes at give ny viden om varmebehandling og forarbejdning af proteinafgrøder og effekt på foderværdi og proteinkvalitet, holdbarhed, samt de økonomiske perspektiver i at forbedre proteinkvaliteten. Projektets hovedeffekt vil på længere sigt være at bidrage til at importeret proteinfoder kan erstattes af danskdyrkede proteinafgrøder.

Slutrapport - Forarbejdning og varmebehandling af økologiske proteinafgrøder

Slutrapport - KAF 2013

Fodring af kvæg med hestebønner

Præsentation af Reni H. Nielsen fra Kvægkongres den 28. november 2013

Afsluttende rapport - LD

LD slutrapport 2013 for projektet Forarbejdning og varmebehandling af økologiske proteinafgrøder